Byzantinsk vs. osmannisk Istanbul: Hvilke steder du skal se, og i hvilken rækkefølge

Det byzantinske Istanbul er det kristne kejserlige Konstantinopel, fra Konstantins genopbygning i 330 e.Kr. til den osmanniske erobring den 29. maj 1453; det osmanniske Istanbul er alt, sultanerne byggede i de følgende 470 år. De fleste førstegangsbesøgende ser begge dele i Sultanahmet uden at bemærke, hvor den ene slutter og den anden begynder. Denne guide adskiller dem: hvilke seværdigheder der hører til hvilket rige, hvad der stadig er åbent, hvilke man bør prioritere, hvis man har en, to eller tre dage, og hvordan man kan ordne sine besøg, så historien giver mening. Hvis du hellere vil følge én tråd med en guide, er vores halvdagstur til Byzantium-relikvierne og halvdagstur til de osmanniske relikvier netop bygget op omkring denne opdeling.

Forskellen betyder noget på stedet: de byzantinske seværdigheder er ældre, ofte delvist begravet og spredt ud til landmurene, mens de osmanniske stort set er intakte og stadig i brug som moskeer eller paladser.

Det byzantinske og osmanniske Istanbul på en tidslinje

Istanbul har været hovedstad i cirka 1.600 år under to imperier. Tabellen giver de vigtigste datoer og de bygninger, du stadig kan se fra hver fase.

I 1923 gjorde den nye Republik Türkiye Ankara til hovedstad, hvilket afsluttede Istanbuls 1.600 år som kejserligt sæde, men efterlod næsten alle ovennævnte bygninger på plads.

Det byzantinske Istanbul: kernestederne i Sultanahmet

Alt her ligger inden for en 15 minutters gang, hvilket gør Sultanahmet til den naturlige første morgen for alle, der kommer for historiens skyld.

Hagia Sophia. Justinians store kirke blev færdig i 537, efter den tidligere kirke brændte under Nika-oprørene. I næsten tusind år var den den største kirke i kristenheden. Mehmed II omdannede den til moské i 1453, den blev museum i 1930'erne, og i 2020 blev den igen gjort til moské. I dag bruger udenlandske besøgende en særskilt rute til de øverste gallerier, hvor de bedste bevarede mosaikker findes, herunder Deësis-panelet, mens stueetagen er forbeholdt bøn. Udenlandske besøgende betaler et særskilt gebyr for denne rute; detaljerne findes i vores opdatering om billetpriser til Hagia Sophia. Læs bygningen først med byzantinske øjne, og læg derefter mærke til de osmanniske tilføjelser: minaretterne, mihrab'en og de kæmpestore kalligrafiske rundeller. Vores side om Hagia Sophia giver hele baggrunden.

Basilikacisternen. Over vejen holdt denne underjordiske cisterne fra Justinians regeringstid i det 6. århundrede vand til det store palads. Det er en skov af 336 søjler, mange af dem genbrugt fra ældre bygninger, inklusive de to Medusa-hoveder i den fjerne ende. Den viser, hvor meget af det byzantinske Istanbul der ligger under gadeniveau.

Hippodromen. Det lange torv foran Den Blå Moské følger linjen på den byzantinske væddeløbsbane. Tre monumenter står stadig på den gamle midterbarriere: den egyptiske obelisk fra Thutmosis III, rejst her af Theodosius I i 390; den bronzesøjle, kaldet Slangesøjlen, som er bragt fra Delfi; og den grove stenobelisk med murværk. Dette var Konstantinopels politiske centrum, hvor kejsere blev hyldet, og uroligheder begyndte.

Hagia Irene. Inde i den første gård i Topkapı-paladset står den anden store Justinian-kirke. Usædvanligt nok blev den aldrig omdannet til moské af osmannerne. I stedet fungerede den som våbendepot, og det er grunden til, at dens enkle murstensinteriør overlevede med det oprindelige atrium. Tjek, om din Topkapı-billet inkluderer den, før du stiller dig i kø.

Lille Hagia Sophia. En kort gåtur ned ad bakken blev kirken for Sankt Sergius og Bakkus bygget under Justinian i 520'erne og 530'erne, nogle år før Hagia Sophia, og blev i den osmanniske periode til moské. Den er stille, gratis og overses ofte.

Et sted, du måske læser om, er Det Store Palads' Mosaikmuseum bag Den Blå Moské. Det lukkede for restaurering i 2023, og fra november 2026 er der ikke annonceret nogen genåbningsdato, så byg ikke en plan omkring det.

Det byzantinske Istanbul uden for Sultanahmet

Det andet byzantinske lag er spredt mod vest, nær de gamle landmure. Det kræver bil eller en lang gåtur, hvilket er grunden til, at de fleste gruppeture springer det over.

Chora (Kariye-moskeen). Den tidligere Chora-kirke i Edirnekapı rummer nogle af de fineste senbyzantinske mosaikker og freskoer overhovedet, lavet i begyndelsen af 1300-tallet. Den genåbnede som moské den 6. maj 2024 efter langvarigt restaureringsarbejde. Udenlandske besøgende betaler entré, og adgangen er begrænset under bønnetiderne og om fredagen, så tjek inden du tager af sted. Mosaikkerne i narteksen, der viser Kristi og jomfru Marias liv, er grunden til at komme. Se vores side om Chora.

Theodosiusmurene. Bygget i det 5. århundrede under Theodosius II løb den tredobbelte række af landmure fra Marmarahavet til Det Gyldne Horn og beskyttede byen i cirka tusind år. De blev endelig brudt i 1453. Du kan se restaurerede strækninger ved Edirnekapı og Topkapı (porten, ikke paladset) og ved Yedikule, hvor osmannerne senere byggede en fæstning omkring den gamle Gyldne Port. Vores tur til Yedikule, Galata-tårnet og Balat dækker den ende af murene.

Valens-akvædukten. Det høje dobbeltbuede akvædukt over Atatürk-boulevarden stammer fra slutningen af det 4. århundrede og førte vand ind i byen i århundreder, senere repareret af osmannerne. Du kører under den på vejen til Fatih og Chora.

Pantokrator (Zeyrek-moskeen). Et klosterkirkekompleks fra det 12. århundrede under Komnenos-dynastiet, senere moské, på bakken over Det Gyldne Horn. Det er en aktiv moské, så besøg den uden for bønnetiderne.

Fener og Balat. Det græsk-ortodokse patriarkat i Fener har været den økumeniske patriarks sæde siden begyndelsen af 1600-tallet, og nærliggende kirker holder stadig gudstjenester. Det er stedet, hvor byzantinsk kristendom fortsætter som en levende tradition snarere end som et monument. Vores side om det græsk-ortodokse patriarkat i Fener og tur til Istanbuls kristne arv dækker det i detaljer.

Det osmanniske Istanbul: Topkapı og de kejserlige moskeer

Mehmed II påbegyndte Topkapı-paladset omkring 1459 på stedet for den gamle byzantinske akropolis, og det forblev sultanernes hovedbolig, indtil hoffet flyttede til Dolmabahçe i 1856. Paladset er ikke én bygning, men en række gårde, hver mere privat end den forrige: den offentlige første gård, rådssalen i den anden gård, skatkammeret og relikviekamrene i den tredje og paviljonerne i den fjerde med udsigt over Bosporos. Haremmet kræver sin egen tid. Topkapı er lukket om tirsdagen. Vores side om Topkapı-paladset forklarer indretningen.

Moskeerne er den tydeligste osmanniske udtalelse. Hver sultan byggede et moské-kompleks (külliye) med skoler, et hospital, et suppekøkken og en gravplads, og placerede det på en bakke, så kupler kunne dominere bybilledet.

• Süleymaniye-moskeen (1550-1557). Mimar Sinans mesterværk for Süleyman den Storslåede, på den tredje bakke. Dens gård og gravene for Süleyman og hans hustru Hürrem er lige så vigtige som bedesalen. Terrassen bagved har en af de bedste udsigter over Det Gyldne Horn. Se Süleymaniye-moskeen.
• Den Blå Moské (1609-1616). Bygget af sultan Ahmed I over for Hagia Sophia, med seks minareter og et indre beklædt med İznik-fliser. Den er stadig en aktiv moské og gratis at komme ind i uden for bønnetiderne.
• Rüstem Pasha-moskeen. En lille Sinan-moské over butikkerne nær Krydderibazaren, bygget for Süleymans storvesir i begyndelsen af 1560'erne. Den har byens fineste İznik-fliser på nært hold.

Hvis du vil se, hvordan disse bygninger hænger sammen med Hagia Sophia, så stå på Hippodromen og se begge veje: osmanniske arkitekter brugte et århundrede på at matche og overgå Justinians kuppel, og Den Blå Moské blev med vilje placeret, så den vender mod den. Vores tur til Istanbuls moskeer dækker etikette og den bedste rækkefølge for besøgene.

Det senosmanniske Istanbul: Bosporos-paladserne og fæstningerne

Den osmanniske historie slutter ikke i den gamle by. To bygninger indrammer imperiet ved Bosporos.

Rumelihisarı (1452). Mehmed II byggede denne fæstning på den europæiske bred på få måneder før belejringen for at kontrollere sundet og afskære hjælp fra Sortehavet. Den er åbningskapitlet i det osmanniske Istanbul, bygget et år før erobringen.

Dolmabahçe-paladset (færdigt 1856). I det 19. århundrede ønskede sultanerne et palads i europæisk stil, og Dolmabahçe afløste Topkapı som hovedbolig. Dets krystaltrappe og den enorme ceremonisal viser et imperium, der forsøger at modernisere sig. Mustafa Kemal Atatürk døde her i 1938, og urene i hans værelse er stillet på 9:05. Dolmabahçe er lukket om mandagen.

Beylerbeyi-paladset. Sommerpaladset på den asiatiske bred, bygget i 1860'erne, er mindre og lettere at besøge end Dolmabahçe. Vores tur til Beylerbeyi-paladset og Çamlıca-bakken kombinerer det med udsigten fra den asiatiske side.

Hvor de to imperier overlapper

De mest interessante steder i Istanbul er dem, hvor de byzantinske og osmanniske lag deler samme bygning. Osmannerne ødelagde sjældent de store kirker. De omdannede dem, tilføjede minaretter og en mihrab, pudsede i nogle tilfælde figurative mosaikker til og fortsatte med at bruge bygningerne. Derfor overlever Hagia Sophia, Lille Hagia Sophia, Chora og Zeyrek.

Andre overlapninger er mindre åbenlyse. Topkapı står på den byzantinske akropolis, og Hagia Irene ligger i dens første gård. Yedikule-fæstningen omkranser osmanniske tårne om den byzantinske Gyldne Port. Den Store Bazar voksede frem omkring en osmannisk kerne fra 1400-tallet, tæt på det gamle Konstantins Forum, hvor den medtagne Konstantinsøjle stadig står ved Çemberlitaş-sporvognsstoppestedet.

En god måde at se overlapningen på er at besøge Hagia Sophia og Süleymaniye samme dag. Den ene er bygningen, osmanniske arkitekter studerede; den anden er deres svar.

Hvad man bør prioritere: planer for en, to og tre dage

Du behøver ikke en uge for at se begge imperier, men du må vælge. Tabellen viser, hvad der kan llade sig gøre.

Hvis du er historieelsker med kun én dag, giver den kombinerede plan den mest sammenhængende historie: den byzantinske kerne om morgenen, osmannisk magt om eftermiddagen og kuppel-silhuetten til sidst. Til længere ophold kan du se vores 3-dages Istanbul-rejseplan for en fuld dag-for-dag-plan, der inkluderer mad og Bosporos.

Praktiske tips: lukkedage, bønnetider og klædedragt

• Lukkedage. Topkapı-paladset lukker om tirsdagen, og Dolmabahçe om mandagen. Planlæg de to paladser på forskellige dage, og undgå at lægge Topkapı på en tirsdag.
• Bønnetider. Aktive moskeer, herunder Hagia Sophia, Den Blå Moské, Süleymaniye, Chora og Rüstem Pasha, lukker for besøgende i en periode omkring hver af de fem daglige bønner og længere midt på dagen om fredagen. Morgenen før middagsbønnen er lettest.
• Klædedragt. I alle moskeer skal skuldre og knæ være dækket, og kvinder har brug for et tørklæde. Vores guide hvad man skal have på i Istanbul dækker det i detaljer.
• Billetter. Museumsgebyrer for udenlandske besøgende fastsættes i euro eller lira og ændrer sig, typisk ved årets start. Hagia Sophia, Topkapı, Chora og Basilikacisternen har hver sin billet, så planlæg budgettet for flere.
• Gang. Den historiske halvø er kuperet. De byzantinske steder i vest, omkring Chora og murene, ligger langt fra sporvognen, så en bil eller taxi sparer timer.

Hvis du hellere vil have, at nogen andre klarer rækkefølgen og billetterne, kan en privat guide dække begge halvdele af historien på én dag. Vores søsterside private Istanbul-ture tilbyder også guidede dage i den gamle by.

Ture der dækker dette

• Halvdagstur i Istanbul: Byzantium-relikvier — fra 67 USD pr. person. Den byzantinske kerne på én morgen.
• Halvdagstur i Istanbul: Osmanniske relikvier — fra 88 USD pr. person. De osmanniske moskeer og paladset i ét besøg.
• Istanbul-historietur — fra 161 USD pr. person, for begge imperier med en autoriseret guide.
• Istanbul-tur til aktive kirker med privat guide — 7 timer, fra 180 USD pr. person, med fokus på den kristne arv i Fener, Balat og videre.

For flere muligheder se alle vores Istanbul-ture og destinationsguiden til Istanbul.

Ofte stillede spørgsmål